De fleste virksomheder står overfor en konstant udfordring i øget brug af IT til understøttelse af virksomhedens processer og de risici som IT indebærer - samtidig med overvejelser omkring økonomien i bestående kontra nye IT-projekter.
IT-rådgivning
Theill Andersen kan yde rådgivning omkring IT indenfor flere områder. Vore revisorer og IT-afdeling har stor erfaring med forskellige økonomisystemer, herunder Microsoft Dynamics C5, AXAPTA og E-conomic.
Vi kan være behjælpelige med rådgivning ved installation, opsætning og igangsætning af disse økonomisystemer, således du i samarbejde med din revisor, får den bedst mulige start med nye programmer.
IT-løsninger
Som en af virksomhedens nærmeste rådgivere på det finansielle område, har vi stort kendskab til de behov som virksomheden har, når der skal ske større IT anskaffelser.
Vi yder derfor rådgivning i forbindelse med nyanskaffelser og ved overvejelser om indkøb af nye IT-løsninger. Vi kan være behjælpelige med assistance i hele forløbet.
IT-sikkerhed
I stort set alle virksomheder anvendes IT på alle væsentlige områder i virksomheden. Virksomheden udsættes i stigende grad for risici i forhold til disse områder, idet omfanget af angreb mod virksomhedernes IT-systemer er tiltagende. Dette stiller større og større krav til virksomheden og dens ledelse.
Det er vigtigt at styre IT anvendelsen i virksomheden, men er man sikker på, at de tiltag som er foretaget også sikre virksomheden mod angreb eller uautoriseret brug af IT systemerne. Et nedbrud på grund af virus eller ulovlig indtrængning m.v. kan i værste fald medføre store økonomiske tab for virksomheden, tab af vigtig viden i virksomheden eller at det ikke er muligt at aflægge årsrapporten. Ønsker man at sikre sig, at de foretagne tiltag også fungerer eller er tilstrækkelig, kan en mulighed være at lade os foretage en gennemgang af de sikkerhedsforanstaltninger, der er etableret. Vi vil herefter komme med forslag til, hvorledes der kan ske forbedringer.
Den stigende kompleksitet og stigende elektroniske dataoverførsel medfører i sig selv væsentlige større krav til IT-sikkerheden. Herudover er der lovgivningsmæssige forhold inden for visse brancher der gør, at IT-anvendelsen skal styres. F.eks. er det lovkrav at der forelægger en revisionserklæring (RS3411) når finansielle virksomheder outsourcer IT, ligesom bogføringslovgivningen og persondataloven også skal følges.
I samarbejde med Revi-IT A/S planlægger vi, hvorledes vi skal gennemgå de væsentligste områder i virksomheden, herunder en kortlægning af væsentlige risikofaktorer.
REVI-IT er et IT-revisions og rådgivningsfirma som Theill Andersen er medejer af. Vor rådgivning, som ofte vil foregå sammen med IT-specialister fra Revi-IT, omfatter bl.a.:
- IT revision
- Erklæringer
- Outsourcing
- IT Due Diligence
- IT sikkerhedspolitik
- Beredskabsplanlægning
Kontakt din revisor for at høre nærmere. Du er også velkommen til at kontakte Martin Brogaard Nielsen direkte på telefon 33 11 81 00 eller se mere på Revi-IT´s hjemmeside.